Kan du genkende dig selv her?
Hjernerystelse og piskesmæld
“Jeg vil bare gerne have mit liv tilbage”
Det er en sætning, jeg ofte hører fra mennesker, der kommer til mig efter en hjernerystelse eller et piskesmæld.
Nogle har haft symptomer i få måneder.
Andre i et halvt eller helt år.
Måske har du været sygemeldt fra dit arbejde eller studie.
Måske er du bekymret for, om du nogensinde kommer tilbage til den, du var før.
Eller måske savner du bare at kunne være sammen med dine børn, tage ud med vennerne eller handle ind uden bagefter at være fuldstændig udmattet.
Hvis du kan genkende noget af det, er du langt fra alene.
Når hjernen ikke længere føler sig tryg
En af de forklaringer, jeg ofte giver mine klienter, er, at hjernen efter en hjernerystelse eller et piskesmæld kan have svært ved igen at føle sig helt tryg i verden.
Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Tværtimod.
Hjernen forsøger at passe på dig.
Den holder ekstra godt øje med alt omkring dig.
Lys.
Lyde.
Mennesker.
Bevægelser.
Travle omgivelser.
Den er hele tiden på vagt.
Og det er ofte derfor, mange oplever symptomer som:
- hovedpine eller trykken i hovedet
- spændinger i nakke, skuldre eller kæbe
- svimmelhed eller kvalme
- koncentrations- og hukommelsesbesvær
- træthed
- lys- og lydfølsomhed
- søvnproblemer
- en følelse af hurtigt at blive overstimuleret eller overbelastet
Det betyder ikke, at hjernen arbejder dårligt.
Det betyder ofte, at den arbejder alt for meget.
Jeg kan også hjælpe med
Jeg arbejder varsomt
Mennesker med hjernerystelse eller piskesmæld har ofte et nervesystem, der er blevet meget følsomt.
Derfor arbejder jeg altid roligt og varsomt.
Mit mål er ikke at presse kroppen.
Mit mål er at hjælpe hjernen og nervesystemet til igen at opleve verden som et trygt sted at være.
Jeg kombinerer kraniosakral terapi med små øvelser, som kan hjælpe hjernen med at få tydeligere og mere trygge signaler fra kroppen.
Det kan blandt andet være:
- vejrtrækning
• øjenøvelser
• lydterapi
• små øvelser for balance og kropsbevidsthed
Øvelserne er enkle.
Men de kan gøre en stor forskel, fordi de hjælper hjernen med gradvist at slippe alarmberedskabet.
Må jeg godt kigge på en skærm?
Det spørgsmål får jeg rigtig ofte.
Og svaret er ja.
Du må gerne bruge en skærm, i det omfang din hjerne kan være med.
Hvis du begynder at få spændinger bag øjnene, hovedpine, kvalme eller svimmelhed, er det hjernens måde at fortælle dig, at den har fået nok for nu.
Det betyder ikke, at skærme er farlige.
Det betyder, at hjernen stadig har brug for pauser.
Ligesom et ben, der er ved at blive genoptrænet, har brug for pauser undervejs.
Små forandringer gør en forskel
Når du kommer til behandling hos mig, er jeg selvfølgelig nysgerrig på dine symptomer.
Men jeg er mindst lige så nysgerrig på de små forandringer.
Måske kan du pludselig være lidt længere tid sammen med andre mennesker.
Måske kan du handle ind uden at blive helt udmattet.
Måske bliver det lettere at lege med dine børn.
Måske kan du holde til en familiefødselsdag.
Eller måske opdager du, at du bare har lidt mere overskud end ugen før.
De små forandringer fortæller mig, at hjernen og nervesystemet er begyndt at føle sig mere trygge.
Og når hjernen bliver mere tryg, begynder kroppen stille og roligt at give slip.
For små skridt kan skabe store forandringer.
Hvad passer bedst til dig?
Hvis du stadig oplever symptomer efter en hjernerystelse eller et piskesmæld, behøver du ikke stå alene med det.
Du er altid velkommen til at booke en gratis afklarende samtale, hvis du gerne vil høre mere om, hvordan jeg arbejder, og om jeg tænker, at jeg kan hjælpe dig.