Kraniosakralterapi - en naturlig behandling der kan hjælpe børn med ADHD
Behandlingen er en alternativ ADHD-behandling, som hjælper dit barns nervesystem i ro, så det bliver lettere at håndtere forskellige sanseindtryk fra omverden. Det er en blid og nænsom behandlingsform, hvor jeg med lette tryk og greb behandler dit barn forskellige steder på kroppen.
Mange børn med ADHD har haft en hård start på livet. Du har måske også haft en hård graviditet eller været igennem et kompliceret fødselsforløb?
Det kan skabe ubalancer for dit barn i for eksempel kranie, nakke, ryg eller i centralnervesystemet, som kan føre til koncentrationsbesvær, træthed, søvn-og sanseproblemer.
Kraniosakralterapi hjælper dit barn med ADHD med at blive afbalanceret, så symptomerne enten aftager eller forsvinder helt.
Behandlingen foregår i rolige omgivelser
En ADHD-behandling af barn hos mig foregår på en briks, hvor dit barn ligger med tøjet på, evt. med et tæppe over sig. Omgivelserne er rolige, og behandlingen foregår på dit barns præmisser. Hvis dit barn har svært ved at ligge stille, kan en film på Ipad’en, yndlingsbamsen eller en lydbog ofte hjælpe.
De fleste børn bliver afslappede efter behandlingen, og mange beder efterfølgende selv om at få flere behandlinger hos mig, da de kan mærke, at kraniosakralterapien hjælper dem.
Allerede efter få behandlinger kan mange mærke små forandringer. Måske vil du opleve, at dit barn:
-
kan sidde stille, mens I spiser aftensmad
-
har lettere ved at vente på tur, når I spiller Ludo
-
ikke længere bliver aggressivt, når du beder om at slukke Ipad’en.
Ofte sker forandringerne på områder, hvor du som forælder ikke havde oplevet problemer, fordi større problemer overskyggede de små udfordringer.
Måske var det koncentrationsbesvær og problemer med aggressiv adfærd i skolen, som var hovedproblemet, da I kom til mig i klinikken, men efter 2-3 behandlinger begynder dit barn at sove bedre. Det var ikke noget, du havde tænkt som et problem, fordi de to andre problemer overskyggede søvnproblemerne. Nu hvor dit barn begynder at sove bedre om natten, bliver det lettere at håndtere sin adfærd.
Alt dette er små ting, der samlet set kan være med til at vende spiralen fra nedadgående til opadgående.
Læs mere om hjernetræning og kost herunder.