Min baggrund​

International certificeret CranioSacral Terapeut​

Upledger Institute Skandinavia

Jeg startede i 2009 med at uddanne mig igennem Upledger Instituttet og Barral Instituttet, som begge har underafdelinger i Danmark.

Begge institutter har internationale undervisere på højt fagligt niveau, som var en af årsagerne til at valget faldt på dem.

Jeg er fascineret af den måde vores krop hænger sammen på og hvor intelligent den er. Hele vores bindevævssystem samler og holder kroppens dele sammen, men vi må ikke glemme hvordan vores følelser og tanker også kan påvirke kroppen fysisk og vice versa.

Netop her adskiller denne behandlingsform sig fra den traditionelle medicin, ved at anerkende at mennesket skal behandles som et hele og ikke delt. Vi mener at kroppen er intelligent. Kroppen ved selv hvad den har brug for og vi skal lære selv at tolke dens signaler. Så det er hverken terapeuten, lægen eller en anden specialist der er den klogeste, det er kroppen selv. Vi lærer som terapeuter fra både Upledger og Barrel Instituttet, at vurdere kroppens signaler og vævets spænding, og bruger disse informationer til at tilrettelægge behandlingen ud fra.

Teknikkerne er blide og berøringen blød, men meget effektiv og dybdegående. Hvis behandlingen bliver for hård, vil det stresse kroppen og det er netop den modsatte effekt jeg ønsker når jeg behandler dig. Derfor vil behandlingen som regel føles afslappende, men ikke altid. Fordi teknikkerne er dybdegående vil vævet indimellem føles anspændt og murrende, dette er fordi at kroppen arbejder på at løsne op i det anspændte væv.

Jeg har taget kurser inden for basal kraniosakralterapi, om børn, traumebehandling, direkte teknikker på hjernen, organmanipulation og nervemanipulation.

Derudover holder jeg mig opdateret via workshops, faglitteratur og egen behandling hos kolleger.

Book tid online​

Du er meget velkommen til at booke din tid online, hvor du selv kan finde en tid der passer dig, når det passer dig.​

Mindfulness instruktør MBCT

Uddannet hos Kognitiv Center Fyn

Vi kan ikke adskille krop og sind, derfor har jeg valgt at tage en uddannelse til mindfulness instruktør hos Kognitiv Center Fyn.

Jeg har erfaret at mange ubalancer starter som tanker og udvikler sig til stress og måske også fysiske ubalancer. Der bruger jeg mindfulness teknikkerne både i klinikken og på de mindfulness kurser jeg afholder i min klinik. Så mine klienter selv kan lære teknikkerne og bruge dem til at få mere balance i deres liv.

Underviserne hos Kognitiv Center Fyn, Lene Iversen og Peter H. Rasmussen er begge psykologer og har mange års erfaring med mindfulness og kognitiv terapi. De er førende i Danmark inden for den kognitive tilgang til mindfulness, også kaldet MBCT (mindfulness baseret kognitiv terapi) og har bl.a i samarbejde med Ministeriet for sundhed og forebyggelse lavet filmen "At leve i nuet"

Z-health

Selv om ubalancer i kroppen slipper, er det ikke altid at hjernen er enig. Hjernen tror, fejlagtigt, at den er nødt til at beskytte kroppen ved at lave smerte. Derved opstår kroniske smerter. Z-health er en amerikansk træningsmetode, som via visuelle (synet), vestibulære (balancen) og proprioceptive (rumfornemmelsen)øvelser, genskaber kontakten mellem hjerne og krop.


Jeg bruger både metoden i min klinik og på mine træningshold. Det har især været gavnligt ved mine klienter med langvarige gener efter piskesmæld og hjernerystelse.

Mad som behandler

Kurser hos Center for ernæring og Terapi

Hvis der er ubalance i krop eller sind, har kosten ofte en stor betydning. Derfor har jeg valgt tage flere kurser hos CET ved Mia Damhus og Karen Kaa.

Mia Damhus er forfatter til flere bøger om ernæringsterapi og førende i Danmark inden for ernæringsterapi.

Jeg har taget kurser i kostens betydning i forhold til hovedpine/migræne, fertilitet, fordøjelsen, stress og vejrtrækningen/astma/allergi, og bruger min viden om kostens betydning dagligt i klinik.

Sygeplejerske

Uddannet sygeplejerske fra Odense sygeplejeskole

Jeg har siden 1999 været uddannet sygeplejerske og har bl.a

  • Arbejdet 8 år på hjertemedicinsk afdeling.
  • Erfaring med livstilssygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og overvægt.
  • Erfaring med det gynækologiske speciale, specielt med vandladnings og nedsynkningsproblemer.

I 2011 stoppede jeg på Odense Universitetshospital for at hellige mig min klinik på fuld tid.

EFFEKT instruktør

Uddannet af Birgitte Nymann

Vi bruger vores krop hele tiden, uanset om vi sidder foran en skærm, har fysisk arbejde eller når vi er derhjemme. Jeg oplever at mange af mine klienter mangler kropsbevidsthed og styrke. Derfor valgte jeg i 2015 at tage en uddannelse hos Birgitte Nymann, i EFFEKT træning som er funktionel og holdningskorrigerende træning. Træning som udføres langsomt og kontrolleret og uden belastning andet end kroppen selv. EFFEKT kan bruges til genoptræning, øget kropsbevidsthed, afstresning og hvis man ønsker en stærkere og slankere krop.

Derfor har jeg også valgt at tilbyde EFFEKT- træning på små holdaf 6 personer, i mit undervisningslokale i klinikken, men bruger også min viden til dagligt i min behandlinger.

Birgitte er kendt fra TV og har mange års erfaring som træner og underviser. Jeg valgte hende pga hendes høje faglighed og fantastiske måde at undervise på. Hun har selv udviklet træningskonceptet EFFEKT og udvikler det løbende.​

Kranioklinikken v/Shila Nielsen

​​Lindvedvej 71, 5260 Odense S

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ring til mig på telefonnummer 24 48 04 96,

​bedst mellem kl 08.00 - 17.00.

​Husk også, at du kan skrive til mig på: info@kranioklinikken.dk.

Åbningstider

Mandag​

08.00 - 16.00

Tirsdag​

09.00 - 16.00

​​​Onsdag​

07.00 - 15.00

​​​Torsdag​

09.00 - 18.00

Fredag​

08.00 - 15.00