Jeg kunne ikke se mig ud af mit liv
"I en lang periode af mit liv har jeg følt mit træt, modløs, opgivende, rodløs og følt at jeg ikke passede ind nogen steder. Jeg gik til psykolog i mange år, men følte til sidst at jeg havde brug for at arbejde med mig selv på et dybere plan. Jeg havde hørt om kraniosakral terapiens positive virkninger tidligere, og tænkte at det kunne være godt for mig og min situation.
Da jeg mødte Shila første gang, følte jeg for første gang i mit liv, mig tryg. Jeg følte mig tillidsfuld, og åben ift den behandling hun gav mig, helt fra starten. Jeg fik min energi tilbage efter få behandlinger og begyndte på en rejse, som ikke er slut endnu, mod at finde ind til mig selv og finde styrken i mig selv igen.
Jeg har i mange år været plaget af kroniske kæbesmerter og hovedpine som begge er udløst af forskellige fysiske traumer. De er fuldstændig forsvundet nu. Jeg føler jeg er kommet tættere på mig selv, som den person jeg i virkeligheden er. Jeg hviler i mig selv på en helt ny måde og er dybt taknemmelig over den rejse, Shila har hjulpet mig ud på."
- Sofie Ziegler